Hvad er stress – og hvad er de første tegn på stress?

Hvad er stress – og hvad sker der i din krop, når du er stresset? Stress er ikke altid usundt, men hvordan kender du forskel? Og hvordan spotter du de første tegn på stress? At spotte tegn på stress er vigtigt at kunne - uanset om du er ny på arbejdsmarkedet, eller du har været i gamet i mange år. Bliv klogere på, hvad de første tegn på stress kan være, hvad stress er, og hvad stress gør ved dig og din krop.

hvad-er-stress-spot-de-foerste-tegn-1200x628

Når vi taler om stress, er det vigtigt at have sig for øje, at stress ikke altid er skadeligt eller usundt. Stress er en fysiologisk tilstand og en helt naturlig og biologisk reaktion i din hjerne, som gør dig i stand til at håndtere pressede eller usikre situationer. Når du oplever en stressreaktion frigives stresshormonerne kortisol og adrenalin i din krop, og det gør du og din krop i stand til at yde en ekstraordinær indsats.

Caroline Ahlgren Tøttrup er uddannet psykolog, og hun beskæftiger med stress og stresshåndtering. Hun arbejder i HR i VIA, og det er Caroline, der har udarbejdet VIAs retningslinjer omkring stress. Desuden er hun forfatter til ”Lederens Stresshåndbog", som er udgivet ved Dansk Psykologisk Forlag. Caroline uddyber om stress:

”Lidt forsimplet kan man sige, at stress er en fysisk og psykisk reaktion på overbelastning. Stress er ikke i sig selv en sygdom, men du kan blive syg af længerevarende kronisk stress. Vi oplever alle fra tid til anden kortvarige perioder med overbelastning, men så længe belastningen og de oplevede tegn og symptomer er korte og forbigående - og vi efterfølgende får restitueret og genskabt balancen - er det ikke nødvendigvis usundt for os”.

Anderledes er det med længerevarende stress:

”Længerevarende perioder med overbelastning og aktivering af stressrespons i kroppen, kan til gengæld udløse en række fysiske og psykiske symptomer, der kan true trivslen og have negative konsekvenser for din arbejdsevne og helbred. Har du usund stress, skal du i de allerfleste tilfælde have den rette hjælp eller støtte for at komme tilbage igen”.

Kortvarig stress - hverdagsstress

Langt de fleste kender til at være pressede i en periode. Der er måske flere store ting, der falder sammen, som store fester, deadlines eller mange private arrangementer, og du oplever ikke at slå til eller at have nok timer i døgnet. Det kan føles voldsomt og uoverskueligt, når du er i det, men når du er igennem perioden, tænker du ikke mere på det. For det, der stressede dig, forsvandt igen.

Får vi restitueret og genskabt balancen oven på en periode med kortvarig overbelastning, er det altså ikke nødvendigvis usundt eller farligt. Og man kan sige at den kortvarige stressreaktion på en måde hjælper os til at overkomme belastningen ved at mobilisere lidt ekstra energi.

Langvarig stress – usund stress

Langvarig stress eller usund stress går derimod ikke over af sig selv. Den opstår, når du har præsteret over evne i for lang tid. Her ophobes de føromtalte stresshormoner kortisol og adrenalin i kroppen, og din krop går i konstant alarmberedskab.

Når din krop er i konstant alarmberedskab er det farligt, fordi kroppens normale processer sættes ud af drift, og din krop fx ikke kan genopbygge sig selv igen, når du sover - som den kan og gør, når den er i balance. I denne tilstand sker der en nedbrydning i din krop, og det kan ifølge Caroline have store konsekvenser:

”Det er vigtigt at reagere på vedvarende tegn og symptomer på stress, for kommer du ikke ud af stresstilstanden og tilbage i balance, kan stress få alvorlige konsekvenser og udgøre en egentlig fare for både helbred og arbejdsevne. Der er efterhånden solid evidens for at længerevarende stress er forbundet med øget risiko for bl.a. forhøjet blodtryk, hjertekar-sygdomme, nedsat immunforsvar og for at udvikle en klinisk depression eller angstlidelse. De fleste som bliver hårdt ramt af stress er oftest nødt til at være hel eller delvist sygemeldt i en periode for at komme sig igen”.

Hvad udløser usund stress?

Vi er alle forskellige, og det er forskelligt, hvilke ting der belaster os - og tærsklen for, hvor meget vi kan holde til, er også forskellig fra person til person. Både i vores privatliv og i vores arbejdsliv kan der være ting, der er med til at udløse stress – ligesom der er forskellige ting, der beskytter mod stress. Ifølge Caroline er det sjældent blot en ting der gør at du får usund stress, men et sammenfald og en blanding af flere faktorer:

”Som udløsende faktorer kan det i arbejdslivet handle om for høje eller uklare krav, ubalance mellem opgaver og tid, uklarhed omkring roller, manglende kompetencer eller støtte ift. at løse opgaverne. Det kan også handle om dårlig ledelse eller belastende samarbejdsrelationer, fx ved man at mobning udgør en særlig risiko for stress og sygefravær”, forklarer hun og fortsætter:

”Nogle gange er det en enkelt ting der får læsset til at vælte, men ofte er det et spørgsmål om mængden af belastninger fra flere forskellige steder der bygger sig op over tid. Og de gode løsninger i forholdt til at komme usund stress til livs kræver ofte, at man kommer hele vejen omkring det enkelte menneske, og får set både på de forhold i arbejdslivet og i privatlivet, som er med til at udløse stress”.

Spot tegnene på langvarig stress

Det kan være svært at spotte de første tegn, fordi stress har det med at komme snigende. Ofte har kroppen givet dig signaler i en længere periode, før det går op for dig, du har tegn på usund stress. Vi reagerer alle forskelligt, men der er nogle typiske faresignaler. Som tommelfingerregel skal du reagere, hvis du over en længere periode på omkring 3-4 uger ofte eller hele tiden oplever stresssymptomer, som fx:

  • Anspændthed 
  • Hovedpine
  • Hjertebanken 
  • Dårlig søvn og besvær med at falde i søvn 
  • Muskelspændinger 
  • Manglende overblik og koncentrationsbesvær 
  • Vanskeligheder ved at træffe beslutninger og tænke klart 
  • Irritabilitet 
  • Manglende interesse for ting i din hverdag

Listen er ikke udtømmende, og symptomerne varierer fra person til person. Flere af de nævnte symptomer kan også skyldes andre ting end stress, og det er altid vigtigt, at du kontakter din egen læge hvis du mærker ét eller flere af ovenstående symptomer over længere tid.

Selvom vi kender tegnene på usund stress, kan det alligevel være svært at spotte dem, stoppe op og reagere – måske fordi vi ikke mærker efter, fordi vi har så travlt. Måske fordi vi tænker, at det går over inden længe.

”Fordi det kan være svært at mærke efter og se tegnene, når du er overbelastet, kan det være en god idé at øve dig i at blive bevidst om, hvad der kendetegner dig, når du trives og har det godt. For det kan du bruge som udgangspunkt for at lægge mærke til ændringer. Det er også vigtigt at række ud og tale med nogen, hvis du bliver bekymret for dig selv eller andre. Det gør ofte en vigtig forskel”, lyder et råd fra Caroline.

Øvelsen i at være opmærksom og være bevidst kan du træne. Der er fx solid evidens for at fx mindfulness, hvor man træner bevidst og stabil opmærksomhed, kan styrke den mentale sundhed og trivsel og forebygge stress,

Stressbehandling tager udgangspunkt i dig

Da det er ganske individuelt, hvad der udløser stress, er det også individuelt, hvad der skal til for at komme igennem. Stressbehandlingen skal derfor tage udgangspunkt i netop din situation, de krav du oplever omkring dig og dine ressourcer, og derfor er ikke to stressforløb, ifølge Caroline, ens:

”Et stressforløb kan se meget forskelligt ud alt afhængigt af, hvor hårdt den enkelte er ramt. I de milde tilfælde kan det være tilstrækkeligt at få justeret på sin opgaveportefølje eller sin arbejdstid en kort periode, mens der I de sværere tilfælde kan være behov for hel eller delvist sygefravær og professionel behandling ved psykolog og læge”.

Sig til - ræk ud og bed om hjælp

Når du rammes af længerevarende stress, er det ikke sikkert, du kan ændre din situation alene, og du kan få behov for at række ud til dem omkring dig eller professionel hjælp.

Er det arbejdsrelateret stress, skal du tage fat i din leder, så han eller hun kan hjælpe dig med de udfordringer, der kobler sig til din professionelle rolle og dit arbejdsliv. Det er altafgørende at der tages hånd om de forhold på arbejdspladsen der er med til at belaste dig.

Der er fx ingen, der siger, du skal være ene mand på et projekt, blot fordi projektet er begyndt hos dig. Måske skal du for en periode arbejde på nedsat tid, kobles af et projekt eller flere, arbejde delvist hjemmefra eller en helt fjerde løsning. Måske har du behov for støtte fra en kollega eller for at blive bedre klædt på eller rustet til at varetage opgaveløsningen.

Måske skal din mand, kæreste eller andet familie på banen, hvis din stress relaterer sig til noget, der har forbindelse til dit personlige eller private plan. Ingen siger fx, du skal klare alting selv, fordi du er nogens mor. Eller det altid er dig der skal planlægge årets familieferie, fordi du har været tovholder på den alle årene indtil nu. Eller du er den eneste, der skal stå i front for festlighederne til din søns konfirmation, dine forældres guldbryllup, osv.

Det er også muligt, at din stress relaterer sig til både det professionelle, det personlige og det private plan, og det derfor kalder på, du har brug for hjælp fra forskellige mennesker omkring dig.

Det er ej heller sikkert, du kan løse det med din nærmeste omgangskreds, læge eller leder – måske har du behov for at alliere dig med en professionel terapeut eller psykolog, så du får konkrete værktøjer til at komme ud af din stress og til at håndtere kortere eller længevarende perioder af stress senere i dit liv. Mange virksomheder har psykologordninger til at hjælpe medarbejdere, der er ramt af stress. Få din leders hjælp til, om du kan hjælpes af din virksomheds eller organisations ordning.

Mere inspiration

5 gode råd til overgangen fra studie til fast arbejde
Artikel Gå til siden
Work-life-balance - Skab balance i dit liv
Artikel Gå til siden
Fra studerende til nyansat fysioterapeut
Video Gå til siden
Den uundgåelige rutsjebane af følelser som nyansat
Gå til siden